Skriften som knivJeg tilfrer litteraturen noget hrdt, noget tyngende, noget voldeligt ligefrem, noget, der knytter sig til livsvilkrene og til sproget i den verden, der, indtil jeg fyldte atten, var den eneste verden, jeg kendte, en arbejder og landbrugsverden. Altid noget virkelighedsnrt. () Jeg fler, at skrivningen i mit tilflde, i min situation som social afhopper, er det, jeg bedst kan bidrage med, som en politisk handling og som en gave. Igennem et rs tid