Forglemmigej,Hun sidder med ansigtet hvilende i sin hnd. Tnksom og lidt i oplsning. Hendes hr er sat op med hrbnd, som siger alt det, hun ikke vil sige hjt. Hun har mistet gradvist, men insisterer p at holde fast i minderne og de gode stunder. Grave dem frem, nr de ligger dybt. Man kan nogle gange vre s fordybet i maskinrummet, at man glemmer at mrke efter. P kanten af behagelig bedvelse. Nu stter hun tiden p pause, sidder stille og mrker, alt det der skal mrkes.