KobberblodKobberblod kredser om kroppen moderkroppen, kroppe i havet og den vold og undertrykkelse, kroppen er i. Kobberblod bevger sig fra Frerne, ud i de forvandlelige have og deres konkrete myteverdener, der trkker spor gennem Jgvansdttirs skrift og tegninger. Det er poesi, der lyser af talent og inderlighed. I en indre havverden skriver Jgvansdttir med frustration, mod og hb om at vre krop i verden og om at fle sig hjemls i den. Jgvansdottir skriver om,